Kalkmalerier

Kalkmalerierne i korhvælvingen og på korets vægge blev afdækket 1919-1921, og malerierne i korhvælv og korets sydvæg blev restaureret. De øvrige vægge blev overkalket, fordi malerierne var for ødelagte til at de kunne istandsættes. Malerierne er beskrevet i 1832, de har således kun været dækkede i en kortere årrække.

Ribberne  er udsmykket med et bånd snoet omkring en tynd, afkvistet stav. På østvinduets samlinger ses  små akantusskud, Farverne er især rødbrunt, gulbrunt og grønt, måske også oprindeligt rødt,  Bladværket står i de tre kapper enten grønt og rødbrunt eller rødbrunt og gulbrunt.

Malerierne er beslægtede med udsmykningen af Helligtrekongers Kapel ved Roskilde Domkirke, hvad dette  foto af kapellet tydeligt viser. Det må formodes, at det er samme mester, der står bag. Han kendes også fra Vor Frue Kirke i Vordingborg og  Nørre Jernløse kirke. Han benævnes som Helligtrekongersmesteren. Hans værker bærer præg af, at er han skolet i den internationale gotik.

Dommedag

I østkappen: Kristus i Dommedagsmajestæt med oprakte, sårmærkede hænder. De gennemstukne fødder hviler på regnbuen.  Kristus er omgivet af en madorla. Neden for ses en engel i hver side.  Den typiske dommedagsscene viser Kristus med dommens sværd og nådens lilje. Dette element mangler her.

Til højre og venstre for Kristus en engel, hver med en basun. Ved den ene er et skriftbånd med indskriften: »Star up alle I døde«.

Jomfru Maria og Johannes Døberen 

Jomfru Maria i korets nordkappe 1425-1500 og Johannes Døberen i korets sydkappe 1450-1475 og

Jomfru Maria og Johannes Døberen rækker hænderne frem i bøn. De to tilhører ikonkunstens  gruppe af tilbedende helgener og engle omkring Kristus, kaldet deesis, menneskehedens forbedere.

Engle med lidelsesredskaber

Korets vestkappe: to Engle med lidelsesredskaber.

Den ene engel med kors og spyddet, der gennemborede Jesu hjerte. Korset bærer indskriften INRI (I(Iesus) N(Nazarenus) R(Rex) I(Iudaeorum) - Jesus Nazaræeren Jødernes Konge).

Den anden enel med kors og eddikesvamp.

Nøgne fortabte

Korets sydvæg 1450-1475

Nationalmuseet skriver om brudstykket af domsscenen på korets sydvæg: " Ved istandsættelse 1919-21 er et fragment af et kalkmaleri fremdraget og restaureret. Fragmentet er tilsyneladende ved denne lejlighed blevet udstyret med en rød ramme omkring det udsnit af dekorationen, man har fundet værd at istandsætte..

Fragmentet viser den nederste del af en gruppe mennesker, og det er blevet tolket som værende en del af en dommedagsfremstilling visende de fordømte. Tilsyneladende er personerne omviklet med reb og blevet trukket af sted. Nogle gør modstand, og en enkelt forsøger at komme den modsatte vej.

Maleriet virker skitseagtigt, men er alligevel af en meget høj kvalitet. --- Stilistisk minder det meget om maleriet i korhvælvet og kan udmærket være udført af samme værksted og, ligesom korhvælvets dekoration, datere dig til 1450-75."

Viekors i kor

Viekors  er ofte et hjulkors, som blev malet  på væggene på de steder, hvor bispen ved kirkens indvielse stænkede vievand på væggen. Der skulle være 12 kors i kirken svarende til de 12 disciple.

Indvielseskorset  på triumfvæggens østside, syd for korbuen. Nationalmuseet skriver om det:i rapport fra 1989:  "Indvielseskorset er malet i flere farver, nemlig med et rødt kors på gul bund, afgrænset af en grøngrå cirkel med rød kant. Tilsyneladende er det malet på den første kalkning og kan derfor meget ved være fra kirkens opførelse."

Indskrift på triumfbuens søndre vange

Nationalmuseet skriver  1989: "På korbuens søndre vange blev der fundet flere oven på hinanden liggende inskriptioner. Alle er malet sådan, at de sidder forskudt mod vest. Der er anvendt flere forskellige skrifttyper og bogstavstørrelser. Alle inskriptioner er malet med sort på den hvide kalkbund."

Ornament på hvælvpille

 På nordre pille mellen første og andet fag ses , hvad Nationalmuseets ekspert Sissel Plathe vil kalde en "murermesterdekoration" i form af en busk. I udtrykket ligger, at det er en del af den dekoration, murermesteren udførte i forbindelse med bygning af kirkens hvælv. Den skulle tjene som midlertidig udsmykning, medens man ventede på, at mesteren skulle komme og udføre sit fornemme arbejde.

Ornamentet menes udført 1375-1475.

Viekors i tårnrum

På tårnrummets nordvæg ses et ret højtsiddende indvielseskors. Ifølge Naionamuseets rapport fra 1989 er det "malet på det oprindelig svuumningslag, som var påført direkte på stenene. Indvielseskorset er skitseret ved indridsning med passer i den endnu ikke afhærdede svumning, og må derfor stamme fra tårnrummets opførelse. Korset er malet med en mørk dodenkoprød farve, medens cirklen omkring det er malet med lyserødt. Der har tydeligvis været sat en lysholder ind i væggen umiddelbart under indvielseskorset, da der er rester  af smeltet vok og sortsvedne områder i korsets nederste del. Øst for og under indvielseskorset er med en tegltensrød farve malet flere store, temmelig sjusket udførte bomærker. Da bomærkerne virkede noget forstyrrende i rummet, samtidig med, at det ikke ville være muligt at finde en rimelig afgrænsning  ind til hvilken fremtidige kalkninger kunne afsluttes, besluttedes det atter at tildække disse og kun beholde og istandsætte indvielseskorset.

Overfor indvielseskorset på tårnrummets nordvæg fandtes her et fuldstændig tilsvarende indvielseskors. Øst for dette fandtes et primitivt malet indvielseskors eller bomærke, malet med den samme teglstensrøde farve som bomærkerne  på tårnrummets nordvæg. Begge disse blev istandsat."