Kirkebyggeri i Danmark

Trækirker

Danmarks ældste kirke blev så vidt vi ved bygget i Hedeby omkring 850, hvor kong Horik gav den frankiske missionær Ansgar lov at bygge kirker i Hedeby og i Ribe og ringe med klokke. 1)    Ingen ved, hvor mange trækirker, der herefter blev bygget i Danmark. Mange er gået til ved brand. Andre blev revet ned for at give plads til kirker, der var bygget af sten fra naturen.    

Naturstenskirker

De første stenkirker blev bygget i slutningen af 1000-tallet, men de fleste af vore kirker er opført i 1100- og 1200- tallet. De fleste kirker blev bygget i granit. I Jylland huggede man de store granitblokke ud i kvadre, som passede til hinanden i størrelse. De kaldes kvaderstenskirker. På Sjælland brugte man stenene som de var. Hvis de var for store huggede man dem i mindre stykker. De kirker kaldes rå kløvede kampestenskirker.

Teglstenskirker

Omkring 1160 begyndte man at brænde teglsten i Danmark. Tegl er ler, der er brændt hårdt. Ler findes overalt i Danmark, og stenene kunne brændes ved byggepladsen. Derfor blev tegl det foretrukne byggemateriale. Teglstenene kaldtes munkesten. Munkesten er større end nutidige mursten, men størrelsen varierer: Længden fra 25 til 31 cm, bredden fra 11 til 15 cm og tykkelsen fra 7 til 10 cm. Til sammenligning måler nutidige danske mursten 22,8x 10,8x 5,5 cm.  (Wikipedia).

Den romanske kirkes opbygning

De første kirker, man bygger i sten, er bygget på samme måde som i oldtidens Rom. Man kalder derfor byggestilen for romansk. Man kalder også byggestilen for rundbuestilen, fordi vinduer og døre i denne byggestil har en rund bue foroven.

http://www.arkitekt-raadgivning.dk/romansk.html

Kor og skib

Alle romanske kirker bestå af kor og skib Kirken er de kristnes tempel, og kirkens kor er at sammenligne med "Det allerhelligste" i Jerusalems tempel. Her findes altret, som er kirkens helligdom.

Koret vender mod øst, fordi solopgangen tolkes som Jesu opstandelse, og fordi Paradis ligger mod øst.

Kirken rummede i hvert i hvert fald yderligere to altre, Mariaaltret mod nord og et alter for Skt Mikael, eller kirkens værnehelgen mod syd.

Vest for koret er skibet, menighedens rum. Skibet sejler altid mod øst med menigheden om bord og koret og altret i spidsen

Triumfbuen

Buen, der markerer overgangen mellem kor og skib kaldes triumfbuen, fordi Kristus, kirkens Herre, passerer under denne monumentale port som budskabet om sejren over fortabelsen.

I triumfbuen hang et stort krucifiks og under det havde lægmandsaltret sin plads. Herfra blev skriften oplæst for menigheden og nadveren uddelt. Menigheden havde ikke adgang til koret.

Loftet var et fladt bjælkeloft. Hvis der var siddepladser til menigheden, var det stenbænke langs skibets nord- og sydvæg.

Den romanske kirke har to døre i kirkens vestlige del, mandsdøren mod syd og kvindedøren mod nord. Det svarer til, at mænd og kvinder var fordelt, sådan at kvinderne sad i kirkens nordside og mændene i sydsiden.  I Jerusalems tempel var mænd og kvinder adskilt, det skulle  de derfor også være i kirken.

Når fordelingen er sådan, at kvinderne sidder mod nord, til venstre set fra altret, og mændene til højre set fra altret, er det i følge Lucidarius, fordi "Eva var skabt af Adam hans venstre Side."3).

Om det er forklaringen, ved ingen, men traditionen med en fastlagt mands- og kvindeside slår tydeligt igennem også ved placering af kirkens andre altre. Mariaaltret var mod nord, helgenaltret mod syd. Fordelingen genfindes i korsfæstelsesscenen, hvor Maria er i nordsiden og Johannes i sydsiden

Døbefonten havde sin plads mellem de to døre. Den stod ved indgangen til kirken, fordi vejen ind i den kristne menighed går gennem dåben.

Tystrup kirke

"Med en murhøjde på 5, 65 m har Tystrup kirke fra den blev bygget fremstået som en betydelig kirke højt på banken med det stejle fald ned mod søen. På marken nedenfor er der fundet ruiner, som menes at stamme fra en adelig hovedgård. Det er nærliggende at antage, at kirkens bygherre har skullet findes her."    (Danmarks kirker, Sorø Amt side 962)

Tystrup kirke er bygget af rå og kløvede marksten. Dette bygningsmateriale placerer kirken blandt Danmarks ældste kirker fra 1100-tallet. Teglsten indføres i Danmark i midten af 1100-tallet og blev herefter det foretrukne materiale. Denne tidlige kirkebygningsperiode kaldes den romanske.

Romanske træk

Kor, korbue / triumfbue og skib er fra den oprindelige kirke.  

Korets lille rundbuede nordvindue ses indvendigt som en rundbuet niche Lidt af buen dækkes af nuværende korhvælvings skjolbue. Af samme vindue ses buen på korets yderside over sakristiets hvælving. Udover nordvinduet har der været et vindue i øst- og et i sydvæggen. Vinduet  mod øst kan skimtes 

Den oprindelige romanske syddør er bevaret., dog noget udvidet i nyeste Tid,

Imellem syddøren og norddøren, som ikke længere kan spores, har døbefonten stået i den romanske kirke. Dåben er indgangen til den kristne menighed. Derfor stod døbefonten ved indgangen.

Gotiske træk

De gotiske hvælv stammer fra første halvdel af 1400-tallet

Det gotiske tårn og det samtidige våbenhus er opført i munkesten. antagelig samtidigt med tårnet.                          I en Niche i Vaabenhuset er indmuret fem glaserede Mønsterfliser fra 1200’erne af velkendte midtsjællandske Typer, med slynget Rankeværk, flettede Kors eller Liljepalmetter.    

Sakristiet på nordsiden menes opført omkring 1500 og må betragtes som den seneste tilbygning..

På skibets nordside er tydelige tegn af to middelalderlige tilbygninger, som antagelig har været helgenkapeller.  Hvor i rækken af tilbygninger, de skal sætte , har det ikke været muligt at godtgøre.