Prædikestol

Prædikestolen er antagelig udført af Abel Schrøder omkring 1630.  Den er placeret præcis som Sjællands reformatoriske biskop Peder Palladius anbefaler i  sin Visitatsbog (ca. 1541): "Prædikestolen skal være opbygget ved den søndre side af kirken oven over alle andre stole, Guds salige ord til hæder og ære, op til et vindue, sognepræsten til gode om vinteren, og særligt når hans øjne falmer og bliver svage. ”

Den kunstneriske stil kaldes bruskbarok. Denne stil prægede dansk kirkeinventar i perioden 1630 til 1670. Navnet skyldes, at stilen   er præget af ørebrusklignende former, frugter, vaser, masker og små putti (en buttet barnefigur, næsten altid af hankøn, ofte nøgen og med vinger) - og dyrefigurer.

De profilerede rammer har reliefskårne fremstillinger af begivenhederne omkring Jesu fødsel.

1 Marias bebudelse (i opgangens rudeformede felt).

Gabriel bringer himmelbud til Maria, og Helligånden i duens skikkelse er på vej med ”den Højestes kraft” (Lukasevangeliet kapitel 1, vers 26 til 38).

2 Hyrdernes tilbedelse (Lukasevangeliet kapitel 2, vers 15 til 20). Barnet ser på sin mor. Alle i stalden med undtagelse af æslet ser på moderen og barnet. Æslet symboliserer synagogen og jødedommen, som nu er ved at blive fortrængt af oksen, der er symbol på kirken og kristendommen. 

Jesus og Maria har samme klæde omkring sig. Josef står bag Maria, han kendes på sit tømrerværktøj, som han har i bæltet. Josef er ofte ligesom her afbildet som en ældre mand. Hyrderne er kendetegnet ved hyrdestav og hyrdefløjte.

3 Omskærelsen (Lukasevangeliet kapitel 2, vers 21). Efter jødisk skik skal et drengebarn omskæres på ottendedagen efter fødslen. Omskærelsen betyder, at barnet er en del af den pagt, som patriarken Abraham indgik med Gud om, at han og hans slægt skulle herske i hele Kanaans land. ”Dette er min pagt med dig og dine efterkommere, som I skal holde: Alle af mandkøn hos jer skal omskæres. I skal lade jeres forhud omskære, og dette skal være tegn på pagten mellem mig og jer” (1. Mosebog.kapitel 17, vers 9-10).

På fremstillingen her foregår omskæringen et fornemt sted. Præsten, der foretager omskæringen bærer en hovedbeklædning, som giver indtryk af, at han er af høj rang. Præsten har en assisterende mand ved sin side. Han udtrykker, at der er noget usædvanligt på færde. Ved siden af ham står en dreng med en flaske med lægemiddel. Maria og Josef står i baggrunden. Josef har taget hatten af i ærbødighed for den højtidelige begivenhed.  Ved siden af dem ses en mand. Opstillingen ligner en dåb, hvor de omkringstående følger interesseret med.

 4 Kongernes tilbedelse (Mattæusevangeliet kapitel 2, vers 1-15). De vise mænd fra østerland er i traditionen blevet til de hellige tre konger Kaspar, Melchior og Balthazar, som kom fra henholdsvis Europa, Asien og Afrika. Dette blev set som tegn på, at Jesu fødsel gjaldt mennesker i hele verden.

Kaspar bragte guld, Melchior røgelse og Balthazar myrra  (et meget kostbart aromatisk stof, der stammer fra myrratræer, der vokser i Østafrika).  

Barnet ser ikke på gaverne, det ser ind i Kaspars øjne.

Josef genkendes som den gamle mand.

5 Fremstillingen i templet (Lukasevangeliet kapitel 2 vers 22 -38). Den gamle Simeon har barnet i sine arme. Profetinden Anna har en bog i skødet. Måske rummer den hendes profetier. Hun og Maria knæler tilbedende for barnet. Josef står bag Maria. Alles opmærksomhed er vendt mod barnet.

I baggrunden kan det være templets Aller Helligste man ser ind i med pagtens ark. Oven på brænder et lys. Det kan være det lys, som Den gamle Simeon ser i Jesusbarnet  

v29  Herre, nu lader du din tjener gå bort med fred efter dit ord.
v30  For mine øjne har set din frelse,
v31  som du har beredt for alle folk:
v32  Et lys til åbenbaring for hedningerog en herlighed for dit folk Israel.

Storfelterne adskilles ved næsten fritskårne figurer:

1) Peter med nøglen (nederst på opgangen) Ifølge Mattæusevangeliet kapitel 16 vers 13 -20 modtager Peter nøglerne til Himmeriget. Derfor afbildes han altid med nøgler i sin højre hånd og bog eller skriftrulle i sin venstre hånd. Venstre hånd mangler.

2)  Mattæus, der har mennesket med vinger  som symbol samt pen og bog som tegn på, at han er evangelist.

3 Markus med løven som symbol  samt pen og bog.

4 Lukas, der har oksen som symbol samt pen og bog.

5 Johannes, der har ørnen som symbol samt pen og bog.

Maleren har sat sin signatur på Johannes' bog:  »H L S [Hans Lauridsen] Maler 1699«

6 Paulus med bog og sværd. Paulus kendes på sværdet i sin højre hånd, fordi han som romersk borger døde ved halshugning med et sværd. I sin venstre hånd har en bog som tegn på de breve, han har skrevet.

Noter:

Abel Schrøder

Abel Abelsen Schrøder den Yngre (ca. 1602/1603-1676) er det bedst kendte medlem af billedskærerdynastiet Schrøder, som arbejdede i Næstved på adressen Ringstedgade 6 fra slutningen af 1500-årene til slutningen af 1600-årene. Hans værker findes i talrige kirke, først og fremmest på Sydsjælland. Abel Schrøder regnes for at være en af bruskbarokkens betydeligste billedskærere.

http://www.naestved-museumsforening.dk/historie/schroeder/index.asp

Evangelistsymboler

De fire klassiske symboler stammer fra Bibelen selv. I Johannes' Åbenbaring kapitel 4 vers 6-8 omtales: "fire levende væsener fulde af øjne både for og bag. Det første levende væsen lignede en løve, det andet lignede en okse, det tredje havde et ansigt som et menneskes, og det fjerde lignede en flyvende ørn. De fire væsener havde hver seks vinger, fulde af øjne hele vejen rundt og på indersiden." Åbenbaringen har fundet sin inspiration fra Ezekiels Bog.

Evangelistsymbolerne er kendt i kirkekunsten siden senantikken og var specielt populære i både kirke- og bibelkunst fra middelalderen.Det var kirkefaderen Irenæus fra 200-tallet, der tolkede de fire symboler fra Ezekiels Bog og Johannes' Åbenbaring som udtryk for de fire evangelisters personlige særtræk.

1) Matthæus: Mand, fordi Matthæusevangeliet starter med at føre Jesus' stamtavle tilbage Abraham, jødernes stamfader.

 2) Markus: Løve, fordi Markusevangeliet begynder med et råb i ørkenen (Markusevangeliet 1,3), hvilket fører tanken hen på en løve, der brøler på stepperne.

 3) Lukas: Okse, fordi Lukasevangeliet starter med beretningen om et offer, og oksen er det traditionelle offerdyr.

 4) Johannes: Ørn, fordi Johannesevangeliet er det mest poetiske, bevingede og højtravende af evangelierne.

Kilde:  www.bibelselskabet.dk/OmBibelen/VidsteDu/Evangelistsymboler

Lydhimmel

Den sekssidede lydhimmel er komponeret sammen med prædikestolen. På hvert af de fire hjørner ud imod menigheden sidder et musicerende barn med henholdsvis harpe, nodebog, violin og fløjte.

Topstykkerne, blev  tilsat i forbindelse med bemaling af prædikestol og lydhimmel n 1699. Det ene af dem har et reliefskåret kronet C 5, omgivet af laurbærkrans, de to andre har malede prydelser.

Mellem topstykkerne står oprindelige putti (buttet og ofte nøgent barn med eller uden vinger), der har båret lidelsesredskaber. Det kan have været  marterpæl (den pæl, Jesus var bundet til under piskningen) og kors. 

Stol og Himmel står med de gamle farver og er broget stafferet 1699 med gråt, rødt og gyldent.

Malersignaturen: »H L S [Hans Lauridsen] Maler 1699« findes både på bindet af Johannes bog og på lydhimmelens frise. Desuden findes årstallet på det ene topstykke. I kartoucherne versalindskrifter, der angiver storfelternes Indhold.

I stolens frisefelt, nedre smalfelter og på lydhimmelens frise ses skriftsteder med gotisk skrift: Lukas 10, 28, Jac. 1, 22, Math. 10, 20 og på opgangen Exod. 4, 12: »Saa gack nu hen, og jeg skal være med din mund og lære dig, hvad du skal tale«.