Døbefont og dåbsfad

Døbefonten er af granit. Den er formodentlig samtidig med den ældste kirke. Det kan have været den stenmester, der stod for kirkebyggeriet, der har hugget fonten.

Under overkanten og forneden har den tovsnoning. Også det korte skaft har er en bred tovsnoning;

Tovsnoning er en dekoration, som er meget yndet i romansk stenkunst som portaler, døbefonte og runestene. Den dekorative effekt er dog næppe hele forklaringen på tovsnoningerne.  .

For det første vil man lægge mærke til, at tovsnoningerne  ligesom i Haldagerlille kirke ses som øverste og også ofte nederste rand på døbefontens  kumme  og på basen som en ring mellem kummen og basen  ligesom i Haldagerlille kirke 

For det andet afgrænser tovskoningen portaler, tympana og kapitæler.

I begge grupper fungerer tovsnoningen som afgrænsning og derfor måske også med en beskyttende funktion. Se for eksempel Jellingstenen, hvor kun Kristi store hænder kan række ud over tovets grænse. Løvens poter kan ikke.

Fontens oprindelige placering har været mellem mands- og kvindedørene i skibets vestlige del. Dåben er indgangen til menigheden, derfor stod den ved indgangen, sådan at den, der kom udøbt til kirken, kunne komme ind i menighedens rum som døbt.

Dåbsfad

Dåbsfadet er et Nürnbergerarbejde fra omkring 1550. I bunden ses det habsburgske våben omgivet af en cirkel med bladslyng. På randen er fadet dekoreret med en hund- og hjortfrise. Samt stempelmærket R

Lignende dåbsfade findes i for eksempel Himmelev kirke og Sankt Jørgensbjerg kirke i Roskilde