Løvfaldstur 18. oktober

Årets Løvfaldstur går til Gunderslevholm Gods

Løvfaldstur

I år går turen til Gunderslevholm søndag den 18. oktober

Hvert år inviterer menighedsrådet på Løvfaldstur en søndag i oktober og enhver, der har lyst til at deltage, er meget velkommen.

 

Dagen begynder med, at vi samles til gudstjeneste klokken 10:30 i Fuglebjerg kirke.

 

Fra kirken går vi til en god frokost i Forsamlingshuset, og derefter er vi klar til at køre ud i vores smukke egn for at nyde efterårets helt særlige farvepragt.

 

Gunderslevholm er målet for årets tur.

Her vil godsejer Claus de Neergaard give os en rundvisning på godsets trelængede avlsgård fra 1728.

 

I løbet af de seneste år er denne del af godset blevet nænsomt restaureret, sådan at den ydre skikkelse og konstruktionerne er bevarede samtidig med, at de er blevet rammen om helt nye anvendelsesmuligheder. En afdeling er blevet indrettet til selskabslokale, og her skal vi nyde eftermiddagskaffen.

 

Fra Gunderslevholm kører vi ad små og smukke veje tilbage til Fuglebjerg, hvor turen slutter ved 17:30-tiden.

 

DELTAGERPRIS: 100 kroner + betaling for drikkevarer til frokosten.

TILMELDING: senest fredag den 9. oktober til Jens Palm, mobil 40 45 35 93 eller mail: jens_palm@hotmail.dk   

Del dette: